Hvordan foregår en akupunkturbehandling
Den kinesiske diagnose
Første behandling starter med at du fortæller mig om dine symptomer og jeg vil stille uddybende spørgsmål. Jeg kigger på din tunge og føler din puls, for at danne mig et indtryk af din krops aktuelle tilstand. Dette er kinesiske diagnoseredskaber, som sætter mig i stand til at bestemme hvordan din krop er kommet i ubalance.
Kinesisk kropsakupunktur
Behandlingen foregår ved indstik af meget tynde, engangsnåle i huden og er så godt som smertefri. Du ligger på en briks med tæppe over dig og lytter til stille, blid musik, så du kan slappe godt af i de 30-50 min. nålene skal virke. Du kan i mange tilfælde forvente en reaktion/forbedring allerede efter første behandling, men det er individuelt hvor mange behandlinger der skal til, før bedringen er stabil. Ses ingen reaktion efter 3-5 behandlinger afbrydes forløbet.
Øreakupunktur
Jeg afsøger øret med en palperstav i bestemte områder, som korresponderer til de symptomer du har fortalt mig om. Dernæst sætter jeg 1-5 meget små nåle i dit øre, som skal blive siddende til de selv falder ud, de sidder normalt en uge, men alt fra 1-20 dage ses.
Reaktioner på behandling:
- Nogle oplever en enorm træthed skylle ind over sig efter behandlingen. Dette er en naturlig reaktion. Kroppen kalder på hvile, så den kan bruge energien til at udrense, genopbygge og afbalancere sig selv.
- Andre føler sig opladt med energi og glæde.
- Under behandlingen er det normalt at opleve snurren i kroppen og dyb afslappelse.
- Akupunktur kan gå meget dybt og fremkalde symptomer på sygdomme man har lidt af tidligere. Det er en normal reaktion på en vellykket behandling og generne vil kun opleves kortvarigt.
Telefon: 4143 9901 | info@akupunktur-bach.dk | webmaster